Snyd dig til flotte vipper
At have flotte vipper er en prioritet for de fleste kvinder, men med vores nordiske gener er det ikke altid så nemt. Heldigvis er der mange små tricks, du kan bruge til at få dine vipper til at se længere og kraftigere ud.
Buk vipperne
Et rigtig godt trick er at bukke dine vipper, så du får mest muligt ud af den længde, du allerede har. Mange har faktisk rigtig lange vipper, men det kan man ikke se, når de peger lige ud i luften – og det er jo ærgerligt.
Når du bukker dine vipper, er det vigtigt, at du gør det, før du lægger mascara på. Hvis du bukker vipperne med mascara, er der stor risiko for, at du kommer til at knække dem eller trække et par vipper ud.
Vær forsigtig omkring øjnene
Det vigtigste for at få lange, flotte vipper er, at du passer godt på dine vipper, så de ikke knækker i tide og utide. Vipperne er tit mest udsatte, når du fjerner din mascara, så det er vigtigt at være forsigtig, når du gør det.
Brug en vaskeklud eller vatrondel med makeupfjerner på, og læg den blidt på vipperne i 10 sekunder. Derefter kan du forsigtigt rense mascaraen af. Det er en god idé, hvis du kan undgå at bruge vandfast mascara, som er svært at fjerne og derfor meget hårdt mod vipperne.
Få vipperne til at vokse
Hvis du efter disse tips stadig ikke synes, at dine vipper er gode, kan du snyde dem til at vokse ved at bruge et vippeserum. Et vippeserum er nærmest et vidundermiddel, som får dine vipper til at blive både længere og mere fyldige. Desværre betyder det også, at der findes rigtig mange billige udgaver, som ikke virker. Her på redaktionen kan vi anbefale Revitalash, som har fået gode anmeldelser over hele linjen, og som giver gode resultater efter 3-4 uger.