Lækre sko til vinteren
Nytåret er forbi, og januarudsalgene er lige om hjørnet. Selvom december kan være hård ved pengepungen, er der som regel lidt tilovers til ekstra forkælelse i januar måned. Og hvis der var noget på din ønskeseddel, der ikke lå under træet, er det jo nu, du skal slå til.
Her giver vi dig et par bud på lækre vintersko, som er musthaves i både den kolde tid, og når foråret nærmer sig.
Bamsestøvler
Bamsestøvler er en sand nyklassiker inden for vintersko. De er ikke vandtætte, og kan derfor ikke bruges i sne og sjap, men det har vi heller ikke set meget af denne vinter. Til en almindelig vinterdag, hvor vinden er kold og både tæer og fingerspidser er truede af forfrysninger, er et par bamsestøvler helt fantastiske. Ud over at være varme, er det de blødeste sko, du kommer til at eje. Hvis du ikke allerede har et par af disse fantastiske støvler, er det bare med at få købt dem. Du finder dem blandt andet her.
Forede støvletter
Når det skal være lidt mere stilet, er et par forede støvletter din bedste ven. Støvletter er en fantastisk måde at løfte ethvert outfit på. De er ofte langt mere behagelige end stiletter, og så er de meget mere praktiske her om vinteren. Støvletter kan bruges til både hverdag og fest, og du kan med fordel købe et par, der kan dresses både op og ned. Normalt ville vi anbefale at købe en klassisk sort, som kan bruges med det meste, men denne sæson byder på spændende tendenser, som vi er nødt til at nævne. Støvletter i klare farver som rød og lille er nemlig på vej ind, og vi kan kun anbefale, at du overvejer sådan et par, hvis du alligevel skal ud at investere – du vil ikke fortryde det.
Et par lækre sneaks
Jaja.. Hvornår skal man ikke bruge et par lækre sneaks? Men i overgangsperioden mellem vinter og forår er de især ideelle, fordi holder fødderne varme og er praktiske, uden at fødderne koger. Sneakers kan bruges hele året, og de findes i et utal af varianter. Denne sæson er Adidas og Nike stadig lige så in som altid, så du går ikke galt i byen med sådan et par. Især Nikes retromodel Air Max 97 er et stensikkert hit. Hvis du ikke vil ligne ALLE andre, kan du dog også gå efter et par lækre Adidas, for eksempel den nye kollektion af Pharrel. Et par klassiske Superstars i hvid går du dog heller aldrig galt i byen med.