Sådan skaber du det perfekte lys foran spejlet – hver gang!
Når man bor i Danmark, kan det være en stor udfordring at få lys nok til at lægge den perfekte makeup. Omvendt er der også de dage, hvor solen brager ind ad vinduet, så lyset bliver alt for skarp og nemt laver skygger. Derfor giver vi dig her et par tips til, hvordan du bruger en blanding af naturligt og kunstigt lys til at skabe det perfekte lys foran dit spejl.
Plisségardiner gør lyset blødt
Hvis du har problemer med, at solen står skarpt ind ad dine vinduer, er hvide gardiner løsningen. Især et fast og tætsluttende plisségardin kan gøre hele forskellen for dig, fordi det fordeler lyset jævnt.
Selvom det kan være fristende at lukke alt lys ude, er det nemlig ikke den bedste løsning. Hvis du lukker alt det naturlige lys ude med et mørklægningsgardin, kan du selv styre lyskilderne fuldstændigt, men naturligt lys er meget bedre at arbejde med, og det falder pænere på ansigtet. Samtidig er du sikker på, at dit look ikke bliver påvirket af farven på dit kunstige lys. Det er dog vigtigt, at du vælger et neutralt eller hvidt plisségardin, så lyset ikke får et farvet skær.
Når det er sagt, så er kunstigt lys dog en fantastisk hjælp her i det mørke nord.
Lys rundt om spejlet
Det er nemlig ikke for sjov, at man ofte ser sminkeborde med en hel række pærer rundt om. At montere lys rundt om spejlet giver nemlig et jævnt lys, som ikke laver skygger eller ujævnheder. Det er dog meget vigtigt, at du vælger en lyskilde, der giver den rette mænge lys. For meget lys kan hurtigt gøre ujævnheder i ansigtet meget tydelige, så det bliver svært at danne sig et helhedsindtryk af ansigtet. Samtidig er det også meget vigtigt, at lyset er helt jævnt, så der ikke kommer mørke områder på ansigtet, hvor det er svært at se detaljer.