3 tips til sommerbeauty
Sommerferien er efterhånden slut for de fleste, men det betyder langt fra, at sommeren er ovre. August og september byder ofte på fantastisk vejr, så der venter masser af lækre sommerdage endnu. Derfor har vi samlet fire tips til, hvordan du får et let og lækkert sommerudtryk på de varme dage.
Let makeup
Mange vælger helt at droppe makeuppen på de varmeste dage, fordi det er svært at holde styr på både mascara og eyeliner, når sveden løber ned af ansigtet – for ikke at nævne det kageansigt ens foundation kan udvikle sig til. Du kan dog sagtens fremhæve de bedste sider af dig selv, selvom du er ved at smelte væk.
Her på redaktionen sværger vi til bryn- og vippefarve, som giver dit ansigt kant og definition, selvom du ikke har makeup på. Hvis du vil gå hele vejen, kan du få smukke vippe-extensions, som giver dig endnu flottere vipper end din sædvanlige mascara.
Tøj til hele dagen
Den danske sommer er utilregnelig, og hvis du skal være ude hele dagen, er det tit nødvendigt med skiftetøj. Som regel er temperaturudsvingene dog så små, at du sagtens kan nøjes med et simpelt outfit om dagen, og så en mindre opgradering om aftenen. Brug for eksempel shorts og en pæn bluse om dagen, og hav et par lange bukser med til senere. Eller hop i en let kjole, som du kan gøre varmere med en lille jakke og et par strømpebukser i en passende tykkelse.
Tænk i detaljer
Detaljerne kan redde ethvert look – eller ødelægge det. Her om sommeren, hvor dit outfit ofte er simpelt, kan du gøre en stor forskel med de rigtige accessories og smykker. De små, eksklusive charms fra Ole Lynggaard kan for eksempel løfte hele dit outfit og forvandle din sommerkjole til et aftenlook. Den samme effekt kan du få med et hurtigt skift fra afslappede sneaks til høje hæle, eller fra knold til langt, bølget hår.