Næst efter fedt er rynker mange kvinders værste mareridt. Derfor er der også et kæmpestort marked for rynkecremer, men de kan aldrig helt løse problemet, og mange af dem har tilmed vist sig at indeholde en hel række skadelige stoffer. Hvis du virkelig vil gøre det bedste for din hud, er du nødt til at holde din hud sund indefra. Det er ikke den nemmeste løsning, men den giver dig den flotteste hud både nu og om 30 år.

Hold kroppen i gang

Motion er godt for din krop på mange måder, og det hjælper med at holde både hjerne, hjerte og system i gang. Og det er netop kroppens system, du skal holde i gang, hvis du vil have en flot og sund hud. Hvordan du lever kan nemlig aflæses direkte i din hud, så det gælder om at få din krop til at fungere så optimalt som muligt.

Drik rigeligt vand

For at holde kroppens processer i gang, er det også afgørende, at du får nok vand i løbet af dagen. Du skal ikke drikke for meget, så du skyller mineralerne ud af kroppen, men sørg for at få nok til, at kroppen kører godt – og kaffe, sodavand og juice gør ikke noget godt i det regnskab.

Beskyt huden mod sol

At dyrke motion og drikke nok vand hjælper dog ingenting i det lange løb, hvis du udsætter din krop for alt for meget sol. Solen er altid skadelig for huden, så selvom du gerne vil være brun, bør du beskytte dig så meget som muligt mod solen.

Derudover skal du huske, at det at være brun ikke er et sundhedstegn. Kroppen bliver brun for at forsvare sig mod de skadelige stråler, så din brune farve er blot en mildere form for solskoldning end den røde farve. Det er selvfølgelig bedre at blive brun end rød, men ingen af delene gør noget godt for din hud.

Stop med at ryge

Det sidste tip er et, du helt sikkert kender. Hvis du vil beskytte din hud mest muligt, skal du lade være med at ryge. Cigaretter indeholder en hel række skadelige stoffer, og de langt de fleste af dem ville du aldrig nogensinde putte i din krop, hvis de blev stille foran dig.

Hvis du ikke er klar til at stoppe med at ryge, kan du eventuelt skifte til en e-cigaret, hvor du kan få e-væske, der ikke indeholder lige så mange skadelige stoffer som en almindelig cigaret.

DEL
Tidligere artikelDrik mere vand
Næste artikelSnyd dig til flotte vipper

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here