Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Det er højsæson for firmajulefrokoster, årets mest berygtede fest. På denne ene dag om året bliver mange arbejdspladser forvandlede til de rene kødmarkeder, og alt kan ske når snapsen kommer på bordet. Mange steder går det dog mere stille for sig, så alle kan se hinanden i øjnene om mandagen.

Uanset hvilken type julefrokost, I har på dit arbejde, giver vi dig her et par tips til, hvordan du forbereder dig mest muligt på en lang, våd og sjov aften.

(Hvis I endnu ikke har planlagt årets julefrokost, kan du læse mere her)

Vælg den helt rigtige kjole

Til firmajulefrokosten kan du ofte tillade dig lidt mere, end til andre firmafester. Det er selvfølgelig ikke sjovt at være overdressed, men hvis dresscoden er kjole, kan du sagtens vælge en af de flottere. Hvis du har tænkt dig at udnytte lejligheden til at give den et forsøg med ham den flotte fra kontoret, kan du vælge en lidt mere vovet kjole, som viser dine bedste sider.

Hvis du til gengæld gerne vil komme igennem firmajulefrokosten uden tilnærmelser, kan det være en ide at skrue lidt ned for styrken – men vælg altid den kjole, du føler dig bedst tilpas i. Og husk, at det skal være en kjole, der stadig sidder flot efter middagen, og som ikke falder ned eller kravler op, så du risikerer at afsløre lidt mere, end du havde regnet med.

De rigtige sko holder hele aftenen

Ud over kjolen, er det vigtigt, at du vælger de rigtige sko. Der er ikke noget værre, end at måtte tage tidligt hjem, fordi du har ondt i fødderne. Til en firmajulefrokost skal der være plads til at slå sig løs, så vælg et par sko, du kan have på hele aftenen – eller tag skiftesko med. Hvis I skal i byen, er det en god idé at overveje, om du kan gå mellem de forskellige barer i dine sko.

Undgå at gå kold før 12

Til firmajulefrokosten er der altid mindst én person, der enten triller rundt på gulvet eller forsvinder sporløst meget tidligt på aftenen. Det er tit fordi, det er gået lidt for hurtigt med snapsene, og så går man glip af resten af festen. Skal vi ikke forsøge at undgå, at den person bliver dig?

For det første er det vigtigt, at du har spist godt og drukket masser af vand i løbet af dagen, så din krop er klar til belastningen fra alkohol og bedre kan forbrænde det. Når du er til selve julefrokosten, skal du også sørge for at spise godt, inden du drikker for meget. Det er også en god idé at drikke et glas vand mellem hver genstand. På den måde kan din krop følge med, så du kan feste hele aftenen.